Fødevarer hunde ikke kan tåle

Print Friendly

avacadoHunde er mere eller mindre altædende og vil bare have mad mad mad! Men… Det er ikke alle fødevarer, som vores hunde kan tåle. Nogle kan de ligefrem blive meget syge af og i værste fald dø, hvis de spiser. Derfor er det en god ide lige at sætte sig lidt ind i, hvilke fødevarer, vores hunde kan tåle, og hvilke vi skal undgå at fodre dem med.

Avocado

Avocado indeholder det giftige stof persin, som kan skade hjerte, lunger og væv i dyr. Avocadoen er meget giftig for hunde, katte og de fleste andre dyr.

Øl

Alkoholiske drikkevarer forårsager de samme skader på dit kæledyrs lever og hjerne som på din egen. Men skaderne kan være dødelige, fordi dit kæledyr er meget mindre end dig. Selv ganske små mængder øl eller alkohol kan forårsage opkast og i værste fald lever- og hjerneskade.

Nødder

Valnødder og macadamia-nødder er særligt giftige. Konsekvensen kan være være alt fra opkast og lammelser til død. Inden for 12 timer vil dit dyr udvikle forskellige symptomer, miste balanceevnen, feber, opkast og forhøjet puls. Symptomerne kan være voldsommere, hvis din hund har spist nødderne med chokolade. I så fald er der risiko for nyresvigt, og at hunden dør.

Chocolade

Chokolade indeholder theobromine, som kan gøre det af med din hund, hvis den spiser det i større doser. Mørk og usødet chokolade er særligt farlig. Hvis du giver din hund et stykke chokoladekage eller lader den slikke glasuren på kagen, kan det være nok til, at hunden bliver syg. Theobromine kan også få din hund eller kats hjerte til at slå faretruende hurtigt og uregelmæssigt.


Slik

Slik eller alt muligt andet, som indeholder sødestoffet Xylitol, som er et almindeligt sødestof, der bruges i mange slanke- og sukkerfrieprodukter, kan forårsage et pludseligt fald i dyrets blodsukker-niveau. Det kan betyde, at dyret mister sin koordinationsevne. Hvis tilstanden ikke bliver behandlet, risikerer du, at dyret dør. (læs mere i artiklen: Sukkererstatning er farlig for din hund)

Koffein

Kaffe, te og andre produkter, som indeholder koffein, påvirker kæledyrets centralnervesystem og hjerte. Det kan medføre rastløshed, hjerteproblemer og død, afhængig af hvor meget koffein dyret har indtaget.

Vindruer og rosiner

Hvis din hund spiser vindruer og rosiner, kan det medføre nyreproblemer. Blot en enkelt lille portion rosiner kan være dødbringende for en hund. Men mindre kan også gøre det. Effekten er nemlig akkumulerende. Det betyder, at giften ophober sig i dyret, hvis du giver den en enkelt rosin i ny og næ, og til sidst vil dyret dø af det.

Løg

Løg er en anden helt almindelig fødevare, som kan være meget giftig for dyr. Løg kan ødelægge dyrets røde blodlegemer og forårsage svækkelse, iltmangel og vejrtrækningsproblemer.

Medicin

Gem medicin væk for dyr – lige som du gør det for dine børn. En af de hyppigst forekommende forgiftninger af dyr er, når de får medicin, som er beregnet til mennesker. Og det er ikke fordi dyrene selv kaster sig over medicinskabet. Faktisk opstår forgiftningerne typisk, fordi dyreejere selv giver deres kæledyr en smertestillende tablet for at hjælpe dyret, hvis de kan se, at kaninen, hunden eller katten har smerter. Men det er en meget dårlig idé. Acetaminophen og ibuprofen, som er det aktive stof i mange smertestillende præparater, er ekstremt giftigt for dyr.