Chesapeke bay retriever ‘en er den eneste af retrieverracerne, der stammer fra USA. Dens oprindelse kan spores tilbage til år 1807, hvor et skib på vej fra Canada til England forliste i Chesapeake Bay ved den amerikanske østkyst. Besætningen blev reddet af et tilsejlende skib, Canton og ombord på det nødstedte skib fandt man et par newfoundland -lignende hvalpe. Hvalpene, der blev kaldt Canton og Sailor, blev senere overdraget til et par hundeinteressede lokale, hos hvem de voksede op og udviklede sig til effektive og særdeles hårdføre jagthunde. De blev i løbet af deres levetid parret med de lokale jagthunde, og det populære afkom skulle med tiden komme til at danne grundlaget for den moderne chesapeake bay retriever. Det er usikkert hvilke andre hunderacer, der har bidraget til chesapeaken, men forskellige teorier involverer curly coated retriever, flat coated retriever, irish water spaniel og odderhund. Uanset den nøjagtige oprindelse regnes chesapeake bay retriever ‘en for en af de mest robuste og udholdende af de apporterende jagthunde. Den er en smule kraftigere bygget end retrieverne generelt og er med sine lyse, ravfarvede øje, sin svømmehud mellem tæerne, og den let bølgede pels ikke til at forveksle med nogen anden race. I Danmark er der en stigende interresse for den smukke, hårdføre og vand-elskende hund.
Temperament og pleje
Chesapeake ‘en er knap så let tilgængelig som de øvrige retrievere. Den skal beskæftiges og trænes en del for at trives optimalt. Hvis den behandles i overensstemmelse med sine behov, er den imidlertid en både kærlig, hengiven og særdeles loyal familie- jagthund. Dens olierede pels kræver ikke megen pleje da det er vigtigt, at pelsen beholder sin olieholdige egenskab.
Fakta omkring hunderacen
- Størrelse/Vægt: Hanner: 58-66 cm. og 29,5-36,5 kg. Tæver: 53-61 cm. og 25-32 kg.
- Pels: Tyk og kort dækpels. Tæt, fin og ulden underuld. På skuldre, hals, ryg og lænd har pelsen tendens til at bølge. Pelsen skal virke olieret og skal være vandafvisende.
- Farve: Enhver nuance af brun, siv og rør og vissent græs er tilladt. Ensfarvede hunde foretrækkes. En hvid plet på bryst, bug tæer eller bagsiden er poterne er tilladt.
- Levealder: 10 – 12 år.
Hunderacens Behov | |
---|---|
Motion | ![]() ![]() ![]() ![]() |
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for motion. | |
Foder | ![]() ![]() ![]() ![]() |
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for foder | |
Pelspleje | ![]() ![]() ![]() ![]() |
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for pelspleje | |
Plads | ![]() ![]() ![]() ![]() |
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for plads. |
Navne for racen top 10 Drenge | Navne for racen top 10 Piger |
---|---|
01. Charlie 02. Bubba 03. Justin 04. Diesel 05. Lucky 06. Riley 07. Rusty 08. Kyzer 09. Abby 10. Syrup | Lily Bailey Sasha Brownie Annie Isabella Penny Cutey Gracie Jade |
Skriv et svar