Dachsbracke-racer

Print Friendly

Westfälische dachsbracke - Hundenavne.infoI de fleste europæiske lande er der op igennem historien et behov for effektive og energiske jagthunde, der kan gå langtsomt på drevet. Dette skyldes blandt andet, at der blev stadigt mindre jagtområder, men også at ikke-adelige jægere sjældent havde mulighed for at følge hundene på hesteryg. De traditionelle støvere var derfor alt for hurtigt forsvundet ud af syne, hvilket gjorde jagten problematisk.

I Frankrig udviklede man basset-varianterne af de oprindelige støvere, i Schweiz opstod niederlaufstøverne, Danmark og Sverige havde strellufstøveren og dreveren, England beagle ‘en og i Tyskland og Østrig opstod de forskellige dachsbracke-racer.

I dag anerkender den internationale hundeorganisation FCI, to dachsbracke-racer, den østrigske alpenländische dachsbracke og den tyske westfälische dacksbracke. De to hunderacer menes at være opstået ved at krydse lokale støvere med gravhunde. Den westfälische dachsbracke er meget lig vores hjemlige strellufstøver og dennes svenske søsterrace, dreveren, og disse racer er da også nære slægtninge. Dreveren hed i mange år officielt “svensk dachsbracke”, som en direkte hentydning til racens ophav. Den østrigske alpenländische dachsbracke er en fremragende jagthund i de østrigske Alper. Der er set flere kuld hvalpe af denne race i Danmark.

Alpenländische dachsbracke - Hundenavne.info

Temperament og pleje

De to dachsbracke-racer er fine familiehunde, men de kræver megen motion og bør fortrinsvis bruges til jagt. Pelsen behøver ikke megen pleje.

Fakta omkring hunderacen

  • Størrelse/Vægt: Westfälische dachsbracke : Begge køn: 30 – 38 cm. Alpenländische dachsbracke: Hanner: 37 – 38 cm. Tæver: 36 – 37 cm. Vægt: 15 – 18 kg.
  • Pels: Tæt, kraftig og flattilliggende.
  • Farve: Westfälische dachsbracke: trefarvet, rød til gul med sort sadel og hvide aftegninger. Alpenländische dachsbracke: mørkrød hjortefarvet med eller uden spredte sorte hår. Sort med røde aftegninger.
  • Levealder: 10 – 12 år.

Hunderacens Behov
Motionwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for motion.
Foderwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for foder
Pelsplejewww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for pelspleje
Pladswww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for plads.

Denne hund har egenskaberne: , , , ,