Dandie dinmont terrier

Print Friendly

dandie dinmont terrier - hundenavne.infoDandie dinmont terrier er sjælden og er blandt de ældste af terrierracerne. Den blev fremavlet ud fra udvalgte eksemplarer af den oprindelige terriertype i det barske grænseland imellem England og Skotland. Den blev registreret som en seperat hunderace omkring år 1700 og var typefast længe før, den fik tildelt et navn. Racen har ikke forandret sig meget i løbet af årene og ser stadigvæk sort ud som de hunde, der er afbildet på Gainsborough’s portræt af Henry, 3. hertug af Buccleuch, fra 1770.

Dandie dinmont terrier’en var den første terrierrace, der fik sit eget navn. Indtil begyndelsen af 1800-tallet hed alle terriertyperne bare terriere. Men i 1815 skrev Sir Walter Scott, der var en dedikeret ejer af de små, vævre hunde, en meget populær roman med titlen “Guy Mannering” eller på dansk Stjernetyderen. I bogen har en af hovedpersonerne ved navn Dandie Dinmont et kobbel af seks “mustard”- og “pepper”-farvede terriere, der umiskendeligt er dandie dinmont terriere. Den populære roman skabte stor interesse om racen, der hurtigt fik navn efter romanfiguren. Siden da er racens to farver blevet kaldt mustard og pepper.

Dandie dinmont terrier’en fik sin første racestandard i 1876. Der var under udarbejdelsen stor uenighed blandt opdrættere om hvilken størrelse, der var den korrekte. Der fandtes nemlig flere vægtkategorier, afhængig af hvilke dyr hundene skulle jage. De mindste blev brugt på lækatte og andre mindre dyr, mens de større blev sat ind efter ræve, oddere og grævlinge. kompromiset blev en mellemting, hvilket udelukkede de mindste og de største af hundene i den videre avl.dandie dinmont terrier hvalp - hundenavne.info

Dandie dinmont terrier’ens udseende antyder, der har været andre hunderacer end terriere involveret i udviklingen af racen. Nogle gætter på gravhund, andre odderhund eller harrier. De fleste hælder dog til den teori, at dandie’ens karakteristiske  lavbenede, langryggede udseende udelukkende er fremkommet ved selektiv avl efter de mest velegnet hunde til gravjagt. Det menes desuden at dandie dinmont terrier’en og bedlington terrier ‘en deler fælles oprindelse. De første afbildninger af de to racer viser næsten identiske hunde.

Dandie dinmont terrier’en var en meget populær hunderace i England i 1800-tallet, men da de øvrige terrierracer begyndte at blive etableret, blev racen sjælden. I dag har den en lille, men trofast fanskare over hele verden.

Temperament og pleje

Dandie dinmont terrier’en er en munter, kærlig og legesyg familiehund. Dens pels fælder kun lidt, men skal jævnligt børstes og kræver en let trimning.

Fakta omkring hunderacen

  • Størrelse/Vægt: Begge køn: 20-28 cm, og 8 – 11 kg.
  • Pels: Strid, hård dækpels med blød underuld.
  • Farve: Pepper: (mørk blåsort til lys sølvgrå med tanfarvede eller lysebrune ben, fyldig sølvhvid hovedtot) Mustard: (rødligt brun til lys fawn, fyldig, cremehvid hovedtot).
  • Levealder: 12 – 15 år.

Hunderacens Behov
Motionwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for motion.
Foderwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for foder
Pelsplejewww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for pelspleje
Pladswww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for plads.
Navne for racen top 10
Drenge
Navne for racen top 10
Piger
01. Toby
02. Bacon
03. Justin
04. Bubbles
05. Bubba
06. Gus
07. Rusty
08. Ashes
09. Harley
10. Hunter
Bailey
Molly
Ginger
Heidi
Annie
Chloe
Belle
Faith
Shelby
Addie

Denne hund har egenskaberne: , , , , , ,