Engelsk toy terrier

Print Friendly

engelsk toy terrierI midten af 1800-tallet var hundevæddeløb og den nu forbudte rottejagt på tid et par vældigt populære hundesportsgrene i det nordengelske område. De fattige beboere i området var meget engagerede i begge sportsgrene, men havde sjældent råd til at holde mere end én hund af gangen. Det blev derfor et mål at skabe en hund, der både var hurtig nok til væddeløb og jagtivrig nok til at få nedlagt så mange rotter som muligt.

Man krydsede først de almindelige black-and-tan terriere med whippets og skabte en hel ny race, den såkaldte Manchester terrier. Senere krydsede man bull terrier og den nu uddøde english white terrier ind for at forædle racen.

De første manchester terriere varierede temmeligt meget i størrelse, og man begyndte på et tidspunkt at udvælge de mindste af dem med det mål at fremavle en dværgudgave af racen. Denne lille variant nød en høj grad af popularitet i dronning Victoria’s regeringstid i slutningen af 1800-tallet, hvor det facinerende opdrætterne at frembringe så små varianter som overhovedet muligt. Man fortsatte, indtil de stadigt mindre hunde led af så alvorlige sundhedsskader, at der ikke var nogen mening i at fortsætte. Mange tabte interessen for de små hunde, mens visse opdrættere holdt ved og fremavlede  vore dages sunde og robuste toy terrier. Racen har aldrig haft en stor fanskare i Danmark, men der fødes jævnligt et kuld hvalpe af den fine familiehund.

Temperament og pleje

Engelsk toy terrier er en kærlig, charmerende, hengiven og intelligent lille hund, der kan passe ind i de fleste hjem. Kræver ikke megen pelspleje.

Fakta omkring hunderacen

  • Størrelse/Vægt: Begge køn: 25 – 30 cm. Vægt: 2,6 – 3,7 kg.
  • Pels: Tyk, kort, tættilliggende og glansfuld.
  • Farve: Black-and-tan.
  • Levealder: ca. 10 år.

Hunderacens Behov
Motionwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for motion.
Foderwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for foder
Pelsplejewww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for pelspleje
Pladswww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for plads.
Navne for racen top 10
Drenge
Navne for racen top 10
Piger
01. Azlan
02. Gizmo
03. Auzzie
04. Bullet
05. Aaron
06. Alpha
07. Chewy
08. Bacon
09. Alpha
10. Chewy
Azura
Hope
Carly
Baylee
Cleo
Mabel
Emily
Alyssa
Maggie
Willow

Denne hund har egenskaberne: , , , , , ,