Irsk ulvehund

Print Friendly

irsk ulvehund - Hundenavne.INFOIrsk ulvehund er den højeste hunderace i verden. Den er samtidigt Irlands nationalhund og kan mønstre en imponerende forhistorie præget af mod og styrke. Den blev oprindeligt opdrættet som kamphund og vagthund og til at jage vildsvin og hjorte. Den menes at kunne føre sin oprindelse tilbage til de myndeagtige hunde, kelterne bragte med sig i forbindelse med invasionen af Irland i århundrederne inden Kristi fødsel.

I 1400-tallets Irland var ulve blevet et stort problem for bønderne, hvis dyreflokke gik i konstant fare for at blive dræbt. I et forsøg på at holde ulvebestandene nede, var der derfor blevet vedtaget en lov, der påbød alle irske grevskaber at holde mindst 24 ulvehunde, der alle jævnligt skulle sættes ind imod de store flokke af ulve. Den irske ulvehund blev da for alvor specialiseret til ulvejagt.

Ulvehunden blev på et tidspunkt fåtallig i Irland, men der blev alligevel stadigvæk eksporteret ulvehunde til resten af Europa. Det gjorde feltherren og statsmanden Oliver Cromwell bekymret, og han udstedte derfor i 1652 et forbud imod at sælge ulvehunden til lande udenfor Irland og de britiske øer. Forbuddet hjalp for en periode, men allerede i slutningen af 1600-tallet var der næsten ikke flere irske ulvehunde tilbage. Da de sidste ulve blev skudt i  Irland omkring år 1800 blev ulvehunden yderligere presset, og den nærmede sig udryddelse. Heldigvis gik et par dedikerede opdrættere ind i arbejdet med at genetablere racen, der i dag igen er populær og beundret.

Temperament og pleje

Den irske ulvehund er en blid, venlig og stilfærdig familiehund, der ikke stiller de helt store krav til motion. Det er yderst intelligent race, som vil gøre alt for at behage sin ejer. Den kan være en smule reserveret overfor fremmede. Pelsen kræver jævnlig børsning.

Fakta omkring hunderacen

  • Størrelse/Vægt: Hanner: min. 79 cm. Tæver: min. 71 cm. Vægt: 40 – 70 kg.
  • Pels: Grov, hård. Ekstra grov i øjenbryn og skæg.
  • Farve: Grå, brindlet, rød, sort, hvid, fawn eller som hos skotsk hjortehund.
  • Levealder: ca. 7 år.

Video

 

Hunderacens Behov
Motionwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for motion.
Foderwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for foder
Pelsplejewww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for pelspleje
Pladswww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for plads.
Navne for racen top 10
Drenge
Navne for racen top 10
Piger
01. Aztec
02. Acrobat
03. Banjo
04. Hunter
05. Izzy
06. Barney
07. Aang
08. Syrup
09. Alfonzo
10. Tyson
Achilles
Madison
Roxy
Bella
Roxy
Faith
Maddie
Babe
April
Xuxa

Denne hund har egenskaberne: , , , , , ,