Kerry blue terrier

Print Friendly

kerry blue terrier - Hundenavne.infoKerry blue terrier’en er den ene af de fire irske terriere, hvoraf de tre andre er irsk terrier, irish glen of imaal terrier og irish soft coated wheaten terrier. Trods navnet er der ingen dokumentation på at kerry blue terrier’en er opstået i grevskabet Kerry i det sydlige Irland. En overgang var racen imidlertid hyppigst i bjergene omkring Killarneysøen i Kerry, og englænderne valgte derfor at give racen sit nuværende navn i stedet for det oprindelige  irish blue terrier, der var godkendt af den irske kennelklub. På det tidspunkt kæmpede irerne for uafhængighed fra England, og racen blev en vigtig maskot for de irske patrioter. Englænderne ønskede derfor ikke at kende racen under det nationale irske navn og omdøbte den i forbindelse med dens første udstilling i England.

Der er kun gisninger om racens tidlige oprindelse. Selvom den regnes for at have eksisteret i Irland i århundreder, er der ingen skriftlige kilder, der nævner den før i 1847. Der er mange legender om racens tilblivelse, herunder historien om det russiske fartøj, der forliste ud for Irlands kyst ved Tralee Bay i slutningen af 1700-tallet. En stor blå hund svømmede i land og blandede sig med lokale hunde, herunder irish soft coated wheaten terrier. En anden legende identificerer skibet og den ukendte blå hund som en del af den spanske armada, der var ved Irlands kyst i 1588. En tredje historie beretter om kerry blue terrier’en som en efterkommer af de mægtige irske ulvehunde, der blev krydset med tidlige terriere.

Uanset oprindelse er det imidlertid en kendsgering, at kerry blue terrier’en var bøndernes og landarbejderens hund. Den udførte en mængde arbejdsopgaver som blandt andet hyrdehund, vagthund og effektiv rottefænger. Den blev dertil brugt som jagthund af de bønder, der var modige nok til at trodse adelens jagtforbud. Den blev de fattige krybskytters hund og jagede på de samme jagtmarker som aristokratiets  irske ulvehund.

Temperament og pleje

Kerry blue terrier’en er en venlig, stolt og alsidig hund, der let tilpasser sig livet i en familie. Den er tålmodig med børn, men kan være skarp overfor andre hunde. Den kræver motion og en venlig, men fast opdragelse. Pelsen skal børstes igennem 2-3 gange om ugen og skal jævnligt klippes.

Fakta omkring hunderacen

  • Størrelse/Vægt: Hanner: 45,5 – 49,5 cm., Tæver: 44,5 – 48 cm.
  • Pels: Blød,rigelig og bølget.
  • Farve: Blå i alle nuancer, evt. med sorte hårspidser. Sort pels kun tilladt til 18 måneder.
  • Levealder: 12 -15 år.

Hunderacens Behov
Motionwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for motion.
Foderwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for foder
Pelsplejewww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for pelspleje
Pladswww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for plads.
Navne for racen top 10
Drenge
Navne for racen top 10
Piger
01. Smokey
02. Ozzy
03. Justin
04. Yukon
05. Teddy
06. Avery
07. Alley
08. Chase
09. Alpha
10. Scooter
Taylor
Missy
Autumn
Baylee
Brandy
Gabby
Mabel
Alyssa
Button
Quinsy

Denne hund har egenskaberne: , , , , , ,