Mexicansk hårløs kaldes også for xoloitzcuintli efter navnet på den aztekiske gud Xolotl. Racen blev af aztekerne regnet for Xolotl’s repræsentant på jorden, og den havde blandt andet til opgave at lede de afdødes sjæle til underverdenen. Aztekerne blev derfor ofte begravet med en af deres hårløse hunde.
Racen regnes for en af verdens ældste hunderacer og findes i tre størrelsesvarianter. Disse spænder meget vidt, hvorfor racen både kan have størrelse som en lidt for stor chihuahua og som en lille dobermann.
Der er ikke enighed om, hvorfra xolo’en stammer fra, men mange regner med, den har sin oprindelse i Kina. Hårløse har eksisteret i Kina i årtusinder og kan muligvis være blevet bragt til Mellemamerika på et tidspunkt af migrerende folkeslag fra Asien.
Aztekerne introducerede de hårløse hunde til templerne, hvor der i forvejen blev holdt chihuahua’er. Xolo’en blev derudover brugt til jagt, selskab, beskyttelse og som levende varmedunke i de kølige nætter. Desuden blev de slagtet og spist i stor stil, og mange hunde blev opdrættet til salg på markederne, præcis som var de køer eller grise.
I dag er xolo’en en sjælden race, selv i sit hjemland, men herhjemme kan man undertiden være heldig at støde på den til de større hundeudstillinger.
Temperament
Mexicansk hårløs er en kærlig, glad og intelligent hund, der let tilpasser sig livet i en familie. Dens hårløse hud kræver regelmæssigt pleje med fugtighedscreme. Desuden skal den smøres med solcreme i direkte sol og have en frakke på i koldt og vådt vejr.
Fakta omkring hunderacen
- Størrelse/Vægt: Standard: 45 – 55 cm., 60 cm. kan tillades. Mellem: 35 – 45 cm. Miniature: 25 – 35 cm.
- Pels: Hårløs, Enkelte hår ved pande, nakke, poter og halespids.
- Farve: Huden foretrækkes ensfarvet og mørk.
- Levealder: 10 – 12 år.
Hunderacens Behov | |
---|---|
Motion | ![]() ![]() ![]() ![]() |
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for motion. | |
Foder | ![]() ![]() ![]() ![]() |
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for foder | |
Pelspleje | ![]() ![]() ![]() ![]() |
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for pelspleje | |
Plads | ![]() ![]() ![]() ![]() |
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for plads. |
Navne for racen top 10 Drenge | Navne for racen top 10 Piger |
---|---|
01. Fuzzy 02. Bailey 03. Czor 04. Bandit 05. Aztec 06. Aang 07. Exit 08. Gyro 09. Bear 10. Abbot | Sadie Angel Ginger Cookie Isabella Dixie Amber Oreo Gypsy Ava |
Fantastisk familiehund.