Pointer

Print Friendly

pointer - hundenavne.infoPointer ‘en er vidt berømt for sin evne til at så stand, hvilket er en integreret del af dens jagtadfærd. Dens opgave som jagthund  går ud på systematisk af afsøge et stort jagtområde med sin skarpe lugtesans, at stoppe op ved færten af fuglevildt og stillet sig stift stirrende imod vildtets retning (tage stand) – ofte med det ene forben løftet – og derefter stille vente på jægeren. På den måde forstyrrer den ikke vildtet, og jægeren kan komme på skudhold. Når jægeren er kommet tæt nok på, bliver der givet ordre til at “avancere”, hvilket vil sige, at hunden bevæger sig frem imod den trykkende fugl i en pludselig og hurtig bevægelse, der får fuglen til at flyve op i stedet for at løbe væk. Hunden skal forholde sig helt roligt, indtil fuglen er skudt og derefter på  kommando apportere den til jægeren.

Pointer ‘en menes at stamme fra de tidlige spanske eller italienske pointere, der på et tidspunkt i 1600-tallet blev bragt til England. her blev de via indkrydsninger af flere hunderacer udviklet til vore dages moderne jagthund. Det er ikke nøjagtigt anslået, hvilke hunderacer, der har haft indflydelse på opdrættet af de engelske pointere, men der gisnes om greyhund, bullterrier, foxhound og måske setter. Racens udseende, jagtevner og temperament blev stabiliseret i slutningen af 1700-tallet og har ikke ændret sig meget siden da.

Temperament og pleje

Pointer ‘en er en kærlig, intelligent og energisk hund, der er glad for børn og fungerer fint sammen med andre kæledyr. Det er en udpræget jagthund med et stort behov for at arbejde. Hvis man derfor ønsker at holde den venlige og legesyge hunderace som familiehund, skal man enten lade den deltage i markprøver eller på anden måde stimulere den mentalt. Dette kan eksempelvis være lydighedstræning, hvilket også er væsentligt i den almindelige opdragelse og socialisering af racen. Pelsen kræver ikke den store pleje men fælder gennemsnitligt.

Fakta omkring hunderacen

  • Størrelse/Vægt: Hanner: 63-69 cm. Tæver: 61-66 cm. Vægt: 20 – 30 kg.
  • Pels: Kort, tættilliggende og glat.
  • Farve: Hvid med lys tan, gule, leverfarvede eller sorte aftegninger. Ensfarvet og trefarvet er tilladt.
  • Levealder: 12 – 14 år.

Hunderacens Behov
Motionwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for motion.
Foderwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for foder
Pelsplejewww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for pelspleje
Pladswww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for plads.
Navne for racen top 10
Drenge
Navne for racen top 10
Piger
01. Max
02. Fuzzy
03. Rocky
04. Czor
05. Blaze
06. Alex
07. Aaron
08. Gyro
09. Angus
10. Buzz
Sadie
Bailey
Molly
Cookie
Pixie
Dixie
Amber
Gracie
Bubbles
Snickers