Stabyhoun

Print Friendly

stabyhoun - hundenavne.infoStabyhoun, der i daglig tale kaldes for stabijen, er en hollandsk hunderace, der opstod i Friesland i det nordlige Holland. Racen har lang historie bag sig og menes at stamme fra de jagthunde, spanierne havde med sig i forbindelse med besættelsen af Holland i 1500-tallet. Fra disse spaniellignende hunde formodes de tre hollandske hunderacer stabyhoun, drentsche patrijshond og kooikerhondje at være opstået. Racen i sin moderne form kendes tilbage til det tidlige 1800-tal, hvor den fungerede som jagthund. Som det så ofte går, blev den lokale hunderace overhalet indenom af udenlandske jagthunde. Men heldigvis viste stabyhoun at have evner i andre retninger også, og den fandt i mange år anvendelse som rottefænger og mulvarpefanger på de hollandske gårde. Racen fik officiel anerkendelse af de hollanske myndigheder i 1942, nogle få år efter den blev vist på udstilling for første gang.

Stabyhoun bliver stadigvæk brugt til jagt i sit hjemland, og den spændende race er efterhånden ved at vinde indpas i Danmark. Herhjemme er den endnu hovedsageligt familie- og udstillingshund.

Temperament og pleje

Stabyhoun er en venlig, glad og hengiven familiehund, der er tålmodig overfor børn. Det er en intelligent og lydig hund, der har let ved at lære. Pelsen kræver en jævnlig gennembørstning.

Fakta omkring hunderacen

  • Størrelse/Vægt: Hanner: ca. 53 cm. Tæver: ca. 50 cm.
  • Pels: Lang og glat, svagt bølget over krydset. Hovedet er korthåret. Ingen underuld.
  • Farve: Sort, brun eller orange, med hvide aftegninger. Plettede og/eller skimlede hvide aftegninger er tilladte.
  • Levealder: 12 – 14 år.

Hunderacens Behov
Motionwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for motion.
Foderwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for foder
Pelsplejewww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for pelspleje
Pladswww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.comwww.dyerware.com
Jo flere markerede stjerner, jo større er hundens behov for plads.

Denne hund har egenskaberne: , , , , , ,